Børn med hypermobilitet

Bløde børn – Børn med hypermobilitet

Børn med hypermobilitetBørn er født bløde og bevægelige, men hos nogle børn er dette mere udpræget. Dette behøver ikke at skabe problemer, men kan være årsagen til, at barnet er senere i sin motoriske udvikling. Hos ”bløde børn” har muskulaturen en lavere grundspænding end normalt og leddenes bevægelighed større end forventet.

Det lille bløde barn:

  • Bryder sig ikke om at ligge på maven
  • Har svært ved at løfte hovedet
  • Er ofte senere til at trille, kravle og gå
  • Anvender kreative måder at bevæge sig, f.eks. rumper det sig på numsen, går på knæ eller tå
  • Kan ”glide” gennem dine hænder, når du løfter det
  • Kan blive frustreret over, at tankerne kan mere end kroppen
  • Er ofte tilbageholdende med at udforske sine omgivelser

Større bløde børn:

  • Er tilbageholdende ved fysisk krævende aktiviteter
  • Bliver hurtigere træt, f.eks. ved gåture
  • Beskrives oftest som klodsede og falder mere.
  • Falder sammen i kroppen, hænger på bordet, sidder uroligt på stolen
    Kan have uhensigtsmæssige fodstilling, f.eks. platfod, gang på indersiden af foden, ”kalveknæet”
    Har et umodent skrivegreb

Fysioterapi til bløde børn har fokus på test af bevægelighed og vi kigger efter kendetegn på “det bløde barn”. Som oftest laver vi også motoriske test. Barnet har brug for at få ”vækket” den lave spænding i muskulaturen og træning af især mave og ryg, samt musklerne omkring leddene. Der er desuden stor fokus på vejledning af forældre – så børene kan være aktive på deres niveau.