Børn med specielle behov

Børn med specielle behov

Alle børn er nysgerrige og fulde af aktivitet. Aktivitet og sundhed hænger nøje sammen. Meningsfulde aktiviteter giver udvikling, selvværd og livsglæde. Barnet kan have ressourcer og udfordringer, der gør at det kan være svært, at være i aktivitet på lige fod med sine jævnaldrende.

Børn med specifikke diagnoser som cerebral parese, kromosomfejl, muskelsvind mf. eller autisme og ADHD har ofte behov for fysioterapi i længere perioder i livet. Vi ønsker, at iværksætte den helt relevante træning i forhold til barnets fysiske og mentale udviklingsniveau – men med stor fokus på barnet interesser, så vi kan være med til at øge motivationen for mere aktivitet og bevægeglæde i hverdagen.

Vi er bevidste om den udfordring den kontinuerlige træning er for barnet, og vigtigst er derfor, at sammensætte et forløb, som barnet har det godt med, – det vil altid give den største effekt.

Børn med specielle behov

Fysioterapi til børn med diagnose og eller specielle behov – altid med høj faglighed og nærhed:

  • Individuel behandling og træning på klinikken – med barnet i centrum.
  • Holdtræning for grupper af børn, hvor der sættes fokus på træning af børnenes specifikke motoriske vanskeligheder, men også generelt styrke og konditionstræning.
  • Træning i hjemmet eller på institution, hvis barnets fysiske tilstand umuliggør træning på klinikken.
  • Mål for træningen og den motoriske indsats koordineres altid med forældre og andre relevante faggrupper omkring barnet.