Babybehandling

Har din baby brug for hjælp til motorik eller bevægemønstre?

Vi tilbyder blid fysioterapi til spædbørn – med fokus på tryghed og trivsel.

På klinikken er vi to fysioterapeuter der behandler spædbørn

På klinikken er vi to fysioterapeuter der behandler spædbørn. Babybehandling hos fysioterapien fokuserer på at fremme optimal udvikling af barnets motoriske færdigheder og trivsel. Via blide mobiliseringsteknikker, manuelle teknikker og tilpassede øvelser, kan vi hjælpe barnet til at have frie og naturlige bevægemønstre, således barnet opnår de motoriske milepæle i den bedst mulige rækkefølge.

Tidlig intervention kan være afgørende for at forebygge eller korrigere potentielle problemer og støtte barnets generelle trivsel.

Vi undersøger og tester baby, samt spørger samtidig ind til graviditeten og fødslen, da vi ved hvor stor betydning babys første møde med verden har. Vores fornemmeste opgave er at gøre jer som forældre trygge i at I kan hjælpe jeres barn.

Der vurderes blandt andet, asymmetri, skævheder, fri bevægelighed, bærestillinger, muskelsamspil. Vi udarbejder en plan i samarbejde med jer, og giver jer altid øvelser/redskaber med hjem i skal arbejde med da den manuelle behandling ikke kan stå alene. Fysioterapeuten samarbejder tæt med forældrene for at integrere behandlingen i dagligdagen.

Mød os

I fysioterapien arbejder vi med kroppens muskler, led, knogler, bindevæv og nervesystem for at forbedre bevægelser i din hverdag. Fysioterapeuter er specialister i bevægeapparatet. 

Vi er meget bevidste om at kroppens udfordringer ligeledes påvirker os mentalt og at vi kan blive psykisk påvirket af smerter i kroppen.