Bløde og hypermobile børn
Er dit barn ekstra blødt eller hypermobilt?
Vi styrker motorik og stabilitet hos bløde børn – altid med leg og tryghed.
Bløde og hybermobile børn
Børn er født bløde og bevægelige, men hos nogle børn er dette mere udpræget. Dette behøver ikke at skabe problemer, men kan være årsagen til, at barnet er senere i sin motoriske udvikling.
Hos ”bløde børn” har muskulaturen en lavere grundspænding end normalt og leddenes bevægelighed større end forventet.
Det lille bløde barn:
Bryder sig ikke om at ligge på maven
Har svært ved at løfte hovedet
Er ofte senere til at trille, kravle og gå
Anvender kreative måder at bevæge sig, f.eks. rumper det sig på numsen, går på knæ eller tå
Kan ”glide” gennem dine hænder, når du løfter det
Kan blive frustreret over, at tankerne kan mere end kroppen
Er ofte tilbageholdende med at udforske sine omgivelser
Større bløde børn:
Er tilbageholdende ved fysisk krævende aktiviteter
Bliver hurtigere træt, f.eks. ved gåture
Beskrives oftest som klodsede og falder mere
Falder sammen i kroppen, hænger på bordet, sidder uroligt på stolen
Kan have uhensigtsmæssige fodstilling, f.eks. platfod, gang på indersiden af foden, ”kalveknæet”
Har et umodent skrivegreb
Fysioterapi til bløde børn har fokus på test af bevægelighed og vi kigger efter kendetegn på “det bløde barn”. Som oftest laver vi også motoriske test. Barnet har brug for at få ”vækket” den lave spænding i muskulaturen og træning af især mave og ryg, samt musklerne omkring leddene. Der er desuden stor fokus på vejledning af forældre – så børene kan være aktive på deres niveau.
Mød os
I fysioterapien arbejder vi med kroppens muskler, led, knogler, bindevæv og nervesystem for at forbedre bevægelser i din hverdag. Fysioterapeuter er specialister i bevægeapparatet.
Vi er meget bevidste om at kroppens udfordringer ligeledes påvirker os mentalt og at vi kan blive psykisk påvirket af smerter i kroppen.