Nakkehold

Vi kender alle til at have ondt i nakken. Ofte er det kortvarigt og går over af sig selv. Nogle oplever tilbagevendende nakkesmerter – og for nogle kan nakkesmerter fylde rigtig meget i hverdagen.

Træn dig fra nakkesmerter og hovedpine

Nakkesmerter giver uro, forstyrrer vores koncentration, vi bliver trætte og irritable.

Nakkesmerter kan skyldes flere ting. Som regel skyldes nakkesmerterne spændinger på grund af fejlbelastning og uhensigtsmæssig holdning. I sjældne tilfælde kan nakkesmerter være symptom på artrose/slidgigt, specifikke sygdomme eller følge efter skade.

Smerterne kan optræde som hold i nakken, udstrålende smerter og træthedsfornemmelse i skuldre og arme, spændinger og nedsat bevægelighed. Nakkesmerter kan også give spændingshovedpine, svimmelhed og ringende fornemmelse for øerne.

Ved at træne nakkens bevægelighed, styrke og stabilitet kan vi forebygge nakkesmerter og hovedpine. Det er vigtigt at musklerne er i balance, så de spænder og slapper af på de rigtige tidspunkter.

Vi træner med egen kropsvægt, små håndvægte, elastikker mm. På holdet gennemgår vi nakkens anatomi og bevægelser, og snakker desuden om andre medvirkende årsager til spændinger og hovedpine.

 

Kontakt

Ny Banegårdsgade 7 - 9, 9700 Brønderslev

Åbningstider

Man: 7.30 - 18.00
Tirs: 7.30 - 18.00
Ons: 7.30 - 18.00
Tors: 7.30 - 18.00
Fre: 7.30 - 18.00
logo inmotus fysioterapeut