fysioterapi

BEHANDLING AF SMERTER I
SKULDER, ALBUE OG HÆNDER

Behandling af problemer relateret til smerter i 
skulder, albue og hænder  med øvelser og fysioterapi

Smerter relateret til skulder, albue eller hånd opstår ofte som følge af en overbelastning eller et traume. En overbelastning kan opstå som en følge af mange timers arbejde foran en computer, ensidige arbejdsstillinger enten med stor belastning eller med mange gentagelser af den samme bevægelse. Et traume på armens strukturer kan også opstå akut fx ved fald på skulderen eller armen, hvis man får en kraftig ryk i sin arm, eller på anden vis kommer til skade. Smerter i armen kan desuden stamme fra din nakke.

Vi giver dig en grundig fysioterapeutisk undersøgelse og en vurdering af hvilket behandlingstilbud der passer bedst til netop dit problem. Vi tilbyder manuel behandling, individualiseret træningsterapi på hold eller som hjemmetræning, samt apparaturbehandlinger efter vurderet behov.

Problematikker relateret til skulder/albue/hånd:

Der kan være mange årsager til smerter i denne region, men efter en samtale og grundig fysioterapeutisk undersøgelse er det oftest muligt at lokalisere problemet.

Årsagen findes som regel hvor smerten eller symptomet er lokaliseret, men smerter fra skulder, albue og underarm kan også give projicerede smerter i hånden, mens smerter fra håndled kan stråle op mod albuen.

Typiske problematikker i denne region:
- Muskulær instabilitet omkring skulderen eller skulderbladet
- Ledbåndsafklemning i skulderen
- Frossen skulder
- Rotator-cuff læsioner
- Museskader i albue eller skulder
- Tennissalbue
- Overbelastning eller afklemning i håndled
- Seneskader i fingrene

Genoptræningsplan:

Hvis du har fået en genoptræningsplan på din skulder fra sygehuset kan du vælge os til at varetage din genoptræning. Du vil møde en af vores veluddannede skulderfysioterapeuter, som sammen med dig tilrettelægger den træning der passer til dig.

Træningen foregår oftest på hold, hvor du vil træne efter din egen individualiserede plan under vejledning af fysioterapeuten.

Kontakt

Ny Banegårdsgade 7 - 9, 9700 Brønderslev

Åbningstider

Man: 7.30 - 18.00
Tirs: 7.30 - 18.00
Ons: 7.30 - 18.00
Tors: 7.30 - 18.00
Fre: 7.30 - 18.00
logo inmotus fysioterapeut